Vidensråd for Forebyggelse har i samarbejde med Politikens Lørdagsliv aflivet en række sundhedsmyter
9. februar 2012
Sundhed og sygdom fylder mere og mere i mediebilledet, og vi bliver bombarderet med udokumenterede sundhedsråd. Vægttab er altid godt, D-vitamin kurerer kroniske sygdomme, og for højt kolesterol skal altid behandles. Det er bare nogle af de sundhedsmyter, der florerer i befolkningen. Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at finde hoved og hale i gode og dårlige råd om sundhed.