De vigtigste pointer fra konference om barnets første 1000 dage

af svg@dadl.dk

Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse holdt en konfererence om barnets første 1000 dage, og om hvordan vi sikrer, at alle forældre får de bedste rammer til at give deres barn en god begyndelse på livet. Læs opsamling på konferencen her.

15. december 2021

Til trods for, at vi ofte betragter Danmark som et meget lige samfund, så har vi en relativt stor social ulighed i sundhed. Det er ikke bare et stort, men også et stigende problem.

Den sociale ulighed opstår allerede inden fødslen og følger med barnet helt ind i voksenlivet, og der er derfor bred enighed om, at der skal sættes ind med en tidlig indsats, hvis vi vil vende udviklingen. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse holdt en stor konference den 1. december under overskriften ”En god begyndelse” om de første 1000 dage i et barns liv.

Vi har systemet
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, åbnede konferencen med at pointere, at vi i Danmark har en helt unik mulighed for at sætte ind over for den sociale ulighed i sundhed, fordi vi har så veludbygget et system i barnets første 1000 dage, fra undfangelse til to år.

Jordemødre, sundhedsplejersker og dagtilbud er en del af langt de fleste danske familiers liv, og de kan alle medvirke til at give de nye forældre de bedste betingelser for at skabe gode rammer for deres lille nye barn.

Skab sunde børn
Efter Søren Brostrøm kom Steven Lucas på scenen. Han er professor på Uppsala Universitet, og han holdt et oplæg om, hvorfor det er så vigtigt at sikre, at et barn kommer ind på en god og sund livsbane lige fra begyndelsen, og han lagde ud med et citat af den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist Frederick Douglass, der kondenserer budskabet i én enkelt sætning: ”Fordi det er lettere at bygge sunde børn end at reparere ødelagte mennesker”.

Steven Lucas pegede på, at det at skabe sunde rammer for et barns udvikling handler om at sikre en balance mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer. Han talte især om, at det er vigtigt at forebygge stress i familien, fordi langvarig skadelig stress kan føre til manglende udvikling af barnets nervesystem som en varig konsekvens.

Social ulighed opstår mange steder
Pernille Tanggaard Andersen, professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, udbyggede pointen om, at der skal sættes tidligt ind, hvis vi skal rette op på den sociale ulighed i sundhed, og at den indsats nødvendigvis må ske bredt. For den sociale ulighed i sundhed opstår ikke kun i sundhedsvæsenet, men som følge af rigtig mange faktorer som forældrenes levevilkår, uddannelses- og indkomstniveau, familiens generelle sundhedsadfærd, deres nærmiljø og arbejdsmiljø og tilknytning - eller manglende tilknytning - til arbejdsmarkedet.

Alle disse sociale faktorer må forstås i et samspil for at begribe social ulighed i sundhed og den uforudsigelighed og ustabilitet, udsatte børn vokser op i, og det er her, der virkelig er et forebyggelsespotentiale, understregede hun.

Opret familiehuse
Pernille Tanggaard Andersen blev fulgt op af direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, der kender mange af de familier, som er ramt af den sociale ulighed i sundhed. Hun pegede også på, at der er behov for en bred indsats tidligt, både fra jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, daginstitution osv. De familier, som Mødrehjælpen er i kontakt med, har udfordringer på mange områder – det gælder fx både bolig, job og økonomi, og Ninna Thomsen foreslog, at man oprettede familiehuse, hvor familierne kan få hjælp af fagprofessionelle på tværs.

Og så slog hun til lyd for, at vi arbejder på at udvide normalitetsbegrebet, så færre føler, at de står uden for fællesskabet, og flere føler, at de repræsenterer en værdi for samfundet, og samtidig at vi i højere grad italesætter håbet og potentialet, også hos de sårbare familier.

Universelle indsatser er afgørende
Dernæst kom professor Bjørn Holstein på scenen. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og arbejdsgruppeformand på den rapport, Vidensråd for Forebyggelse har udgivet for nyligt om 0-9-åriges mentale helbred. Han pointerede, at mentale helbredsproblemer hos børn nogle gange viser sig allerede i den helt tidlige barndom, og at det er muligt at opspore ganske tidligt, hvem der har behov for hjælp.

Vi har kendskab til effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, men som rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, så er det meget sporadisk, hvordan man ude i kommunerne iværksætter indsatser, der mangler sammenhæng i indsatserne og i høj grad monitorering og evaluering af indsatserne, så man ved, hvad der virker på hvilke børn.

Han understregede, at selv om det giver god mening at gøre en særlig indsats over for udsatte familier, der er særligt sårbare, så er det vigtigt at opretholde universelle tilbud og indsatser rettet mod alle. Fordi de fleste cases med mentale helbredsproblemer hos børn kommer fra familier, der ikke er særligt udsatte, og dem vil man have vanskeligt ved at opspore, hvis vægten udelukkende ligger på selekterede indsatser.

Kommunale tilbud varierer
Tine Brink Henriksen fulgte efter. Hun er professor i neonatologi og overlæge på Aarhus Universitetshospital og berettede på konferencen om, hvordan familier ofte er indlagt med deres syge eller for tidligt fødte i uger til måneder, hvilket giver personalet mulighed for at observere forældre og børn over tid – både udsatte og mindre udsatte familier.

Her kan der blive afdækket et behov for en ekstra indsats, når de udskrives, men tilbud i primærsektoren er meget forskelligartede og ikke altid tilstrækkelige. Hospitalspersonalets mest radikale redskab er her i dialog med familien en underretning til kommunen. Det er imidlertid ikke givet, at det tilbud, der gives, er et, der er tilpasset familiens problem, og det vil ofte være forskelligt fra kommune til kommune.

Der blev på konferencen også præsenteret konkrete indsatser i Ringsted Kommune, i Hjørring Kommune, i familieambulatoriet på Amager-Hvidovre Hospital og projektet MAMAACT, som blev fulgt op af en debat mellem aktører på kommunalt og regionalt plan.

Den vigtige tilknytning
I sidste del af konferencen kom Mette Væver på scenen. Hun er professor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for tidlig indsats og familieforskning ved Københavns Universitet, og hun fortalte om betydningen af tilknytning for det lille barn i den tidligste barndom som forudsætning for senere at kunne danne gode og trygge relationer. Det er vigtigt allerede meget tidligt at fremme forældreressourcer og støtte familierne med at skabe en tryg tilknytning mellem barnet og forældrene.

Mette Væver fortalte også om, hvordan forældres sensitivitet i forældrerollen og deres evne til at møde deres barns sociale og følelsesmæssige behov i høj grad er relateret til den omsorg de mødte i deres egen barndom og den tilknytning, som de udviklede til deres egne forældre, og hvordan tilknytningsmønstre på den måde har en tendens til at gå i arv mellem generationer.

Ud over tilknytningen mellem barnet og omsorgspersonerne, typisk naturligvis forældrene, så spiller forholdene i daginstitutionen også en rolle. Det kræver en god normering i vuggestuer og dagtilbud, og en god uddannelse af pædagogerne til at varetage den vigtige rolle som professionelle omsorgsgivere.

At bryde den negative spiral
Anne Mette Skovgaard afsluttede konferencen. Hun er professor i børns mentale helbred og psykopatologi ved Syddansk Universitet og holdt oplæg om, hvordan psykisk sårbare forældre og sårbare småbørn kommer ind i en negativ spiral, hvor forældrene får svært ved at komme deres barns behov i møde. Derfor er det afgørende, at unge mennesker med psykisk sygdom er velbehandlede, inden de får børn, og at sårbare familier bliver opsporet tidligt, så der bliver taget hånd om familien, før barnet bliver født.

Anne Mette Skovgaard påpegede, at fagprofessionelle skal have pålidelige metoder til at opdage mental sårbarhed hos det lille barn, og effektive metoder til at hjælpe forældrene til at forstå, overskue og imødekomme barnets udviklingsmæssige behov. Samtidig er det vigtigt at sikre barnets kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling, for det kan være med til at reducere dets mentale sårbarhed, på kort og længere sigt.