Hvor skal vi hen med de unges alkoholvaner?

af svg@dadl.dk

Her kommer en opsamling på konferencen den 26. august i Vidensråd for Forebyggelse, hvor vi satte unges alkoholkultur til debat på basis af den nyeste rapport "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten", som blev offentliggjort i juni.

3. september 2019

Danske unge har i vidt omfang en usund alkoholkultur, hvor de begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande; de drikker i langt større mængder, og de drikker med det formål at blive fulde. Det kalder på handling. For et højt og fuldskabsorienteret alkoholforbrug fører en lang række negative konsekvenser med sig, både på kort og langt sigt.

Det var emnet, da omkring 120 gymnasierektorer, SSP-medarbejdere, forebyggelseskonsulenter og andre fagprofessionelle på en mere end lun eftermiddag i slutningen af august var samlet til konference i Vidensråd for Forebyggelse. Anledningen til konferencen var en ny rapport, "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten", som Vidensrådet lancerede i slutningen af juni. Den er blevet til på baggrund af en række statistikker, der tildeler Danmark kedelige placeringer, for eksempel når det kommer til middellevealder og voldsomt forbrug af alkohol.

Find rapporten, faktaark, pressemeddelelse, og oplæg fra konferencen ude i venstrespalten.

Konsekvenserne
Et generelt højt alkoholforbrug i den danske befolkning er en medvirkende årsag til danskernes relativt lave middellevealder sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Det skyldes blandt andet, at alkohol sættes i forbindelse med udviklingen af en lang række af sygdomme som fx leversygdomme, hjertesygdomme, kræft og nerveskader.

Af mere kortsigtede negative konsekvenser fremhæver rapporten blandt andet skader, uheld og ulykker, konflikter, vold, sex der fortrydes, og stofindtag der fortrydes. Nogle undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem et højt indtag af alkohol blandt unge på en ungdomsuddannelse og deres risiko for frafald og lavere karakterer.

Social ulighed
Det er konsekvenser, der rammer skævt. For selv om det er mennesker fra de højeste sociale klasser, der drikker mest alkohol, så er det dem fra de lavere sociale klasser, der bliver ramt hårdest af konsekvenserne.

Der er altså tale om stor social ulighed, når det kommer til konsekvenserne, forklarede professor og medlem af arbejdsgruppen bag rapporten Mads Uffe Pedersen på konferencen.

Det handler om kultur
Man kan spørge sig selv, hvorfor de unge drikker så meget og så fuldskabsorienteret, som de gør. Og hvorfor det tager ekstra fart, når de unge begynder på en ungdomsuddannelse.

Det kom lektor Jakob Demant fra arbejdsgruppen ind på i sit oplæg på konferencen. Det handler i høj grad om en kultur på ungdomsuddannelserne. Det handler både om, at de unge bruger alkoholforbruget til at signalere, at de nu er mere voksne og mindre børn. Og dermed sker der en opsplitning mellem de unge, der drikker meget, og de der gerne vil vente lidt.

Det handler også om at blive optaget i de sociale fællesskaber på uddannelsen. Mange af de sociale arrangementer har en tæt sammenhæng med alkohol, og det kan have store omkostninger ikke at være en del af det fællesskab.

Det har været sådan længe
Det høje alkoholforbrug blandt danske unge er så langt fra et nyt fænomen. De har i en lang årrække haft den kedelige førsteplads i Europa på druk.

Heldigvis har der de seneste cirka 20 år været et fald i børn og unges alkoholforbrug og en udskydelse af debutalderen, men den udvikling ser ud til at stagnere nu, og måske er forbruget endda ved at begynde at stige igen, forklarede medlem af arbejdsgruppen bag rapporten, Veronica Pisinger på konferencen.

Hvor skal vi hen?
Så hvilke muligheder er der for at påvirke de unges alkoholforbrug og alkoholkultur? Det handler en del af Vidensrådets nye rapport også om, og her fremhævede arbejdsgruppeformand, professor Janne Tolstrup, flere veje på konferencen.

Nogle er de helt strukturelle: En national strategi på alkoholområdet, højere priser på alkohol, højere aldersgrænser for salg af alkohol og striksere håndhævelse af de aldersgrænser. Men også et arbejde med kulturen blandt de unge på ungdomsuddannelserne.

Klare regler og samarbejde på tværs
På konferencen blev der præsenteret to eksempler på indsatser til forebyggelse af højt alkoholforbrug blandt unge.

SSP-konsulent Jacob Aastrup fra Horsens Kommune præsenterede en indsats, man har gjort for at mindske den fuldskabsorienterede druk på byens gymnasium omkring især den første fest i 1.G. Her er det lykkedes at ændre alkoholkulturen med ganske simple greb som fx gratis vand på flaske, gratis natmad og klare regler for, at man ikke må møde beruset op til festen. Til glæde for både elever og personale.

Dernæst kom SSP-koordinator i Holstebro Kommune, Jon A. Jørgensen, og præsenterede en meget bred indsats, der også havde haft stor effekt. I Holstebro har man etableret et stærkt samarbejde mellem politi, ungdomsuddannelser, taxa-vognmænd, dørmænd og udskænkningssteder om at skabe et trygt natteliv.

Skal de unge så slet ikke drikke alkohol?
En paneldebat afsluttede konferencen. Her debatterede en række aktører på området, hvor vi egentlig skal hen med de unges alkoholforbrug, og hvordan vi når den vision.

Én ting var der bred enighed om i panelet, og det var, at Danmark har brug for en national handleplan på området. Som et af de meget få lande i Europa har Danmark nemlig ikke nogen alkoholforebyggende strategi.

Derudover præsenterede de enkelte paneldeltagere hver deres syn på, hvordan vi får vendt udviklingen på alkoholområdet:

Søren Brøstrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen:
Der er brug for at kigge på hele kulturen og involvere alle væsentlige aktører. De væsentligste aktører er forældrene, kommunerne og skoleledelserne. Vi ved, hvad der virker: Pris, tilgængelighed og opfattelsen af om det er normalt at drikke sig i hegnet eller ej. Vi skal have solidariteten tilbage i samfundet. De ressourcestærke skal spørge sig selv, om det er ok at være en del af en alkoholkultur, der skader de mindst ressourcestærke mest.

Henrik Nevers, rektor, Roskilde Gymnasium:
Gymnasierne har ansvaret for de arrangementer og aktiviteter, der foregår på gymnasiet. Og det tager vi på os. På min skole står vi bl.a. og måler med alkometer, om eleverne er for berusede, når de ankommer til festerne, og vi laver også arrangementer uden alkohol. Men vi vil også rigtig gerne forskningsafprøve nogle af de mange indsatser, der foregår på netop ungdomsuddannelserne og i kommunerne. Der sker nemlig rigtig meget. Der mangler også undersøgelser, der afdækker hvad der sker uden for gymnasierne. Hvordan kan det fx være, at eleverne på gymnasierne drikker mindre end erhvervsskoleeleverne, og oplever færre akutte negative konsekvenser, selvom der holdes flere fester på gymnasierne end fx erhvervsskolerne?

Ulrich Lauridsen, formand, Forældreforeningen Unge & Alkohol:
Forældrene til de unge skal tage deres ansvar meget mere på sig. Og det er ikke nemt, for når de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så skal de på den ene side blive selvstændige og kunne klare sig selv, og på den anden side er det stadig os som forældre, der har ansvaret for at passe på dem. Vi arbejder for, at forældrene skal have en viden og nogle gode råd til den proces, og så ønsker vi, at der er nogle klare strukturer og rammer, som vi kan læne os op ad, fx aldersgrænser og håndhævelse af dem.

Helene Rasmussen, sundhedsdirektør, Gentofte Kommune:
Vi har i Gentofte Kommune nedsat et opgaveudvalg bestående af politikere og borgere, som skal se på, hvordan vi kan arbejde med ruskulturen blandt vores unge. Vi er ikke nået så langt endnu med arbejdet, men noget af det, vi kigger på, er forældrenes rolle. De har en stor betydning for de unges alkoholforbrug. Men vi kigger også på, hvordan man kan skabe alternative måder at mødes på uden alkohol, som de unge finder interessante.

Martin Mejlgaard, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
Vi skal anerkende, at forbruget af alkohol blandt unge allerede er faldende. Vi mener, at det er vigtigt, at gymnasierne indgår i en dialog med eleverne om, hvordan der sikres stærke sociale fællesskaber. En vigtig vej er at facilitere arrangementer uden alkohol på skolerne. Vi skal dog ikke have alkoholforbud og højere aldersgrænser for alkohol.

Karin Friis Bach (RV), formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner:
Der er behov for, at vi politikere sender nogle tydelige signaler om, hvor det er, vi ønsker, at samfundet skal bevæge sig hen. Jeg mener, vi skal have set på de strukturelle tiltag, det vil sige hæve aldersgrænserne til 18 år for al salg af alkohol, vi er et af de få lande i Europa med en aldersgrænse på 16 år, og så skal vi sikre en striksere håndhævelse af aldersgrænserne. Og så også gerne en mindstepris på alkohol, så det ikke er så billigt for de unge at købe alkohol.

Anette Søgaard Nielsen, formand, Alkohol & Samfund:
Jeg mener, at alkohol skal helt ud af ungdomsuddannelserne. Hvorfor skal det overhovedet være der? Alkohol på en ungdomsuddannelse er med til at skubbe de mest sårbare unge, der i forvejen er i størst risiko for at falde ud af systemet, længere ud med fare for, at de ikke engang gennemfører ungdomsuddannelsen. Så jeg synes, vi som voksne skal tage ansvar for at sikre vores unge mennesker et alkoholfrit uddannelsesmiljø. Der er ingen grund til, at unge mennesker skal drikke alkohol, før de fylder 18 år, de kan sagtens vente, til de når skelsår og -alder.