Hvordan forbedrer vi mad- og måltidsvaner blandt børn og unge?

af nr.VFF@DADL.DK

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse giver klarhed over, hvilke indsatser der har effekt på mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. I den anledning inviterer Vidensrådet og Nordea-fonden til konference torsdag den. 1 marts kl. 13.00-16.00 i Lægeforeningen. Kom og hør og vær med i diskussionen om, hvad vi kan og bør gøre.

22. januar 2018

Konferencen finder sted præcis samme dag, som Vidensråd for Forebyggelse offentliggør rapporten ”Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge”. På konferencen fremlægges rapportens konklusioner, og der gives eksempler på succesfulde indsatser.

Dagens moderator udfordrer vores panel med udgangspunkt i rapporten og på baggrund af spørgsmål, der bliver genereret i workshops med konferencens deltagere. I panelet sidder blandt andre Bente Stærk (souschef i Fødevarestyrelsen - afdeling for Ernæring, formand i Måltidspartnerskabet, næstformand i Fuldkornspartnerskabet), Signe Frese (CSR-direktør i Coop) og Christine Antorini (formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg).

Konferencens formål er at bidrage til øget viden og indsigt hos fagprofessionelle og beslutningstagere om effektive sundhedsfremmende indsatser blandt børn og unge på mad- og måltidsområdet og derigennem fremadrettet kvalificere de beslutninger, der træffes, og de indsatser, der igangsættes. Arrangementet henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, forskere og beslutningstagere på mad- og måltidsområdet.

Konferencen afholdes torsdag den 1. marts kl. 13.00-16.00 i Lægeforeningen, Kristianiagade 12, 2100 København Ø. Du tilmelder dig konferencen ved at skrive til: vff@dadl.dk senest torsdag den. 22 februar. Det er gratis at deltage i konferencen, og alle deltagere har mulighed for at få et eksemplar af den nye temarapport med hjem. På www.videnraad.dk kan du se det foreløbige program og paneldeltagere.

Del gerne nyheden i dit netværk.

Tak til Nordea-fonden for støtte til projektet.