Hvordan forebygger vi nedsat frugtbarhed?

af vps.vff

Der var mange forslag til, hvordan nedsat frugtbarhed i Danmark kan forebygges, da Vidensråd for Forebyggelse og Sex & Samfund afholdt konference. Læs her nogle af paneldeltagernes bud på indsatser.

25. november 2016

Hvordan forebygger vi nedsat frugtbarhed?

Der var mange forslag til, hvordan nedsat frugtbarhed i Danmark kan forebygges, da Vidensråd for Forebyggelse og Sex & Samfund afholdt konference. Læs her nogle af paneldeltagernes bud på indsatser.

Langt hovedparten af alle kvinder og mænd ønsker på et tidspunkt i livet at blive forældre. Men nedsat frugtbarhed har stor udbredelse i befolkningen, har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger og kan betegnes som en folkesygdom.
Derfor havde Vidensråd for Forebyggelse og Sex & Samfund tirsdag den 15. november indkaldt sundhedspolitikere og sundhedsprofessionelle til debat i DGI-byen i København for at diskutere, hvordan vi som samfund kan øge befolkningens muligheder for at få de børn, de ønsker.
På konferencen blev Vidensrådets nye rapport »Forebyggelse af nedsat frugtbarhed«offentliggjort, og to af hovedforfatterne bag rapporten, Henriette Svarre Nielsen og Lone Schmidt, præsenterede rapportens konklusioner og anbefalinger. Læs mere om rapporten.

Her er rapportens forslag til forebyggende indsatser, som udgjorde baggrunden for paneldebatten på konferencen:

  • Øge befolkningens viden om nedsat frugtbarhed
  • Øge sundhedsprofessionelles og beslutningstageres viden om nedsat frugtbarhed
  • Understøtte en tidligere familiedannelse med børn
  • Reducere adfærdsmæssige risikofaktorer af betydning for frugtbarhed, særligt seksuelt overførte infektioner, stigende alder ved svangerskab (særligt stigende kvindealder), rygning, overvægt og undervægt, mangel på fysisk aktivitet og for megen fysisk aktivitet, samt brug af alkohol, cannabis og anabolske steroider
  • Reducere reproduktionsskadende stoffer i miljøet
  • Sikre tilstrækkelig adgang til fertilitetsbehandling.
     

OPLYSNING OM NEDSAT FRUGTBARHED
En af rapportens hovedkonklusioner er, at befolkningen generelt mangler viden om, hvordan man kan passe på sin fertilitet og øge den. Det handler blandt andetom, hvordan den enkelte kan øge sin frugtbarhed ved at leve sundt. Men det er særligt alderens betydning for nedsat frugtbarhed, som befolkningen mangler viden om, og der er en tendens til at undervurdere alderens betydning.

Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund:
Det kæmpe oplysningsarbejde, der ligger foran os, skal tages blandt andet i skolerne. Her skal vi have dræbt de mange myter, der findes, om nedsat frugtbarhed. Der er et særligt stort behov for at nå unge på ungdomsuddannelserne i starten og midten af 20’erne.

Jane Heitmann (V), sundhedsordfører:
Vi skal ikke tvinge de unge til at leve på en måde, der øger deres fertilitet. Men vi skal gøre det let at tage det sunde valg, som vi har gjort det med nøglehulsmærket og fuldkornsmærket. Ansvaret er op til én selv, men det skal være et oplyst valg eller fravalg, man tager.

Flemming Møller Mortensen (S), sundhedsordfører:
Socialdemokraternes ønske er, at når man kommer hos sin praktiserende læge, skal man under samme tag have en jordemoder og en fysioterapeut. Det vil øge mulighederne for at nå de unge med information i tide.

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:
Jordemødre er også en oplagt indgang til forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Jordemodercentre vil kunne rumme et walk-in-tilbud med info til unge, der begynder at tænke i børn. Ungdomsmodtagelser er også et oplagt sted at møde de unge med information og vejledning om at undgå sygdomme og for tidlig graviditet – og samtidig gøre det klart, at man skal have sine børn i tide. Det vil være en god idé at følge Sveriges eksempel og udbrede den ordning, man allerede har i Halsnæs og Herning Kommuner.

Lone Schmidt, lektor på Københavns Universitet og medlem af arbejdsgruppen bag rapporten:
Vi må ikke glemme mændene i oplysningsarbejdet. Vi ved fra undersøgelser, at mænd har en endnu større uvidenhed om fertilitet end kvinder. Vi ved også, at en stor andel af mændene ønsker sig børn på et tidspunkt, hvor deres partner i hvert fald ikke er i stand til at få dem længere. Vi skal have fat i de unge mænd, som tror, de er udødelige, og som forestiller sig, at de skal have børn med deres nuværende partner, når de er 50 år!

Niels Sandø, chefkonsulent indenfor seksuel sundhed i Sundhedsstyrelsen:
I Sundhedsstyrelsen arbejder vi i forvejen med en del af de risikofaktorer, som er af betydning for nedsat frugtbarhed: overvægt, undervægt, brug af euforiserende stoffer, seksuelt overførte sygdomme osv. Det skal vi blive ved med at gøre. Men alder er den væsentligste risikofaktor for nedsat fertilitet, og her er der behov for en styrket undervisningsindsats i folkeskolen, og at der også undervises om det på ungdomsuddannelserne både med fokus på, hvordan man undgår uønsket graviditet, men også hvad man skal overveje, hvis man vil have de bedste chancer for at få de børn, man ønsker sig.

HOLDNINGSÆNDRING I SAMFUNDET
Oplysning alene kan dog ikke ændre på det faktum, at selvom kvinder er mere fertile i 20’erne, får de fleste deres første barn omkring de 30 år. Det kræver en holdningsændring i både familierne, erhvervslivet og blandt politikerne at ændre det livsmønster, var der bred enighed om i panelet. 

Søren Ziebe, leder af Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet
Vores biologi betyder, at vi alle skal træffe beslutningen om, hvorvidt vi ønsker børn og hvor mange, på samme tidspunkt i livet som vores bedsteforældre på trods af, at vi lever længere i dag. Et af de vigtigste steder at sætte ind er ved at ændre den måde, forældre taler med deres børn om familieforøgelse på. For det er der, grundlaget for mange af vores beslutninger om fremtiden formes. Vi kan næsten alle sammen blive enige om, at det er det største i livet at få børn. Alligevel siger vi til vores egne børn, at de skal vente, til de har fået en uddannelse med mere. Det skal vi holde op med.

Karina Adsbøl (O), medlem af Folketingets sundhedsudvalg
Vi skal huske at fortælle de gode historier om at få børn tidligt i stedet for at stigmatisere unge mødre. Jeg fik selv børn i starten af 20’erne, mens jeg læste, og det har ikke sat mig bagud i karrieren.

Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv:
Det er i erhvervslivets interesse, at unge får deres børn tidligt. Og det skal vi have signaleret ud til vores unge mennesker, som tror, at de skal vente med at få børn, hvis de gerne vil gøre karriere.

Karen Reinhold Wøjdemann, formand for Nordisk Forening for Obstetrik & Gynækologi:
Vi skal ikke være så berøringsangste. Selv politikere skal turde italesætte, at alderen er det største problem, uden at frygte, at »de unge bliver sure«.

Bente Klarlund Pedersen, næstformand i Vidensråd for Forebyggelse:
Politikerne har et ansvar for at sende de rigtige signaler via de politiske tiltag. I stedet for at snakke fremdriftsreform, skal politikken tage hensyn til familiedannelse og gøre det muligt og mere fleksibelt at få børn tidligt. Det øger også væksten, lige så vel som en fremdriftsreform gør det.

STRUKTURELLE TILTAG, DER UNDERSTØTTER TIDLIG FAMILIEDANNELSE
Panelet havde også bud på, hvilke konkrete strukturelle tiltag der kan medvirke til at gøre det muligt at få børn tidligere:

Karen Reinhold Wøjdemann, formand for Nordisk Forening for Obstetrik & Gynækologi:
I dag har man ret til at blive udredt indenfor 30 dage, men det gælder ikke på fertilitetsområdet på trods af, at uret tikker for de barnløse kvinder. Det tager alt for lang tid at komme i fertilitetsbehandling. På Hvidovre Hospital skal man vente 35 uger på bare at komme til forundersøgelse.

Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv:
Det er vigtigt, at ufrivillig barnløshed anerkendes som en sygdom, og at de par, som ikke kan få børn, får hjælp hurtigt, så de ikke skal gå og vente i usikkerhed i mange måneder. Det er omkostningsfuldt både for det enkelte par og ikke optimal brug af sundhedskronerne.

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:
Mere ligestilling via 50% barselsorlov til mænd og 50% til kvinder vil give de unge kvinder bedre mulighed for at blive mødre tidligere.

Flemming Møller Mortensen (S), sundhedsordfører:
Det er et problem, at regeringen har skåret så meget i forskningen i hormonforstyrrende stoffer, når vi stadig mangler så meget viden. At minimere reproduktionsskadende stoffer i miljøet er noget af det, vi som samfund har pligt til at sørge for, for rapporten konkluderer jo, at den enkelte ikke har mulighederne for at undgå de reproduktionsskadende stoffer i miljøet, som det er i dag.

Lone Schmidt, lektor på Københavns Universitet og medlem af arbejdsgruppen bag rapporten:
I 2007 kom Familie- og Arbejdslivskommissionen med 37 anbefalinger, der blandt andet handler om fleksibilitet på arbejdspladsen og større frihed i familielivet. Men ikke en eneste blev ført igennem. Det var gode anbefalinger, som politikerne bør tage op igen. De kan bare komme i gang!