Hvordan forebygger vi overvægt blandt børn og unge?

af svg@dadl.dk

Ved en konference den 7. februar satte Vidensråd for Forebyggelse fokus på de livsvilkår, der påvirker overvægt blandt børn og unge og pegede på mulige indsatser på samfundsplan, der kan medvirke til at forebygge problemet.

20. februar 2019

Mellem 10 og 25 procent af danske børn og unge er overvægtige. Det er et stort, og meget socialt skævt, problem. Børn og unge i den laveste socialgruppe har 3-4 gange så høj forekomst af overvægt som børn og unge af forældre i den højeste socialgruppe.

Mange af dem har, eller er i risiko for at få, en lang række sundhedsmæssige, sociale og psykiske følger af overvægten. Overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle former for kræft, ligesom mange børn og unge med overvægt oplever mobning og eksklusion og døjer med lavt selvværd.

Det er desuden kendt, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet.

Derfor er det væsentligt at forebygge overvægt blandt børn og unge, snarere end behandle når overvægten allerede er der.

Men hvordan gør man så det? Det satte Vidensråd for Forebyggelse fokus på ved en konference den 7. februar.

- Formålet med konferencen var blandt andet at løfte en del af ansvaret for overvægten væk fra de enkelte børn, unge og forældres skuldre og over på samfundet, siger formand for Vidensrådet, Morten Grønbæk.

- For overvægt er et komplekst problem, og forebyggelse af den er langt mere end bare et spørgsmål om at spise sundere og røre sig noget mere.

Det vil føre for vidt at gengive samtlige pointer fra oplægsholderne på konferencen, men vi bringer her et lille uddrag af, hvad de pegede på som årsager og løsninger på overvægtsproblematikken. Allernederst kan du se videoer med et koncentrat af det enkelte oplægsholderes budskaber:

Overvægt grundlægges tidligt
Flere af de førende forskere på området, der holdt oplæg på konferencen, pegede på, at overvægten ofte grundlægges på et meget tidligt tidspunkt i livet.

Det vil sige allerede, når vi undfanges, eller måske endda endnu tidligere, pegede blandt andet professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Thorkild Sørensen, på:

- Nogle forhold i selve dannelsen af kroppen og hjernen omkring undfangelsen, i graviditeten og den tidlige barndom har meget stor betydning for senere udvikling af fedme, forklarede han.

-Men den generelle trivsel i den tidlige barndom betyder også meget. Flere studier tyder fx på, at hvis forældre ikke viser omsorg for deres børn, er det den stærkeste risikofaktor for senere overvægt.

Modgang i barndommen
Det sidste bakkede Erik Hemmingsson, der er lektor ved enheten Fysisk aktivitet och Hälsa på The Swedish School of Sport and Health Sciences op om. Han forsker blandt andet i, hvilken betydning modgang i barndommen har for udviklingen af overvægt:

- Vi har længe vidst, at der er en stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og overvægt, og her spiller modgang i barndommen som fx misbrug, omsorgssvigt, stress og psykiske problemer en vigtig rolle. Det ændrer simpelthen barnets fysiologi, appetitregulering, spisemønster og flere andre faktorer.

- Når kroppen er udsat for stress, reagerer den ved at gemme på energi som en form for overlevelsesmekanisme. Det vil sige, at sulten øges, appetitten øges, mæthedsfornemmelsen og stofskiftet nedsættes, ligesom vi ændrer spisemønster og livsstil, ganske enkelt for at polstre os mod modgang og usikkerhed.

Det løber i generationer
Men selv om modgang og trivsel i et barns eller en families liv spiller en stor rolle, så er man faktisk også nødt til at se ud over den enkelte generation, pointerede antropolog og seniorforsker ved VIVE, Lone Grøn.

- Man kan ikke se isoleret på fx barnet med overvægt eller forældrene til et barn med overvægt. For de forældre har også været børn engang og indgår i en fortælling, der både handler om gener, følelser, madvaner, familietraditioner og barndomserfaringer. Det, vi kalder usunde vaner, er ofte det hjerteblod, der løber i en familie.

- Det er måden, man hænger sammen på, fordi mad og samvær er forbundet med kærlighed, tryghed og hygge.

Lone Grøn har over en periode på 15 år lavet feltarbejde blandt mennesker, der kæmper med overvægt og har blandt andet fulgt familier, der har det til fælles, at de har oplevet overvægt over generationer.

De kommercielle interesser
En væsentlig del af forklaringen på overvægtsproblematikken ligger dog også helt uden for familien. Titlen på Vidensrådets konference var "Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?", og det handler i høj grad om stærke kommercielle interesser.

Det er nemlig ikke kun et frit valg, hvad der havner i indkøbskurven og på middagsbordet. Her spiller fødevareindustrien og detailhandelen en kæmpe rolle. De er sat i verden for at sælge deres produkter og ikke for at fremme folkesundheden, understregede Torben Jørgensen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet:

- De kaster enorme summer efter markedsføring og reklame for deres produkter og lige så mange penge efter at kvæle ellers berettiget kritik af produkterne. Og det virker, ellers ville de nemlig ikke gøre det.

Hans bedste bud på en indsats, der kan bringe forekomsten af overvægt blandt børn og unge ned, var at sætte ind med strukturelle tiltag.

- Ved at sikre adgangen til sunde muligheder, fx sætte prisen på frugt og grønt ned, indføre mærkningsordninger, der viser vej til de sunde fødevarer og gøre de sunde alternativer mere tilgængelige.

Og på den anden side at sætte prisen på usunde fødevarer op, regulere portionsstørrelser, regulere markedsføringen over for børn og gøre de usunde alternativer mindre tilgængelige.

Indsats i graviditeten
Netop fordi de kommercielle interesser er så stærke, og fordi overvægten grundlægges så tidligt i livet, er der al mulig grund til at sætte tidligt ind med forebyggelse. Det pegede flere af oplægsholderne på. Blandt andet professor ved Parker Instituttet, Berit Lilienthal Heitmann, der forsker i den primære forebyggelse, altså hvordan vi forhindrer, at normalvægtige overhovedet udvikler overvægt.

- Der er meget, der tyder på, at hvis man sætter ind i den tidlige barndom med støtte og hjælp til børn, der endnu ikke har udviklet overvægt, men er disponeret for det, fx hvis barnet kommer fra en socialt belastet familie og har overvægtige forældre, så kan det være medvirkende til at forebygge overvægt, sagde Berit Heitmann.

- Det handler om at intervenere allerede fra graviditeten og i de første år for at sikre sunde kost-, motions- og søvnvaner og arbejde med at nedsætte stress og uro i familien.

Sundhedsplejerskens rolle
I den forbindelse kan sundhedsplejersken spille en væsentlig rolle, anbefalede professor emeritus på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Kim Fleischer Michaelsen.

- Vi har så veludbygget et sundhedsplejerskesystem i Danmark, som det er vigtigt at gøre brug af.

- Sundhedsplejersken kommer i alle familier efter fødslen og i barnets første leveår, og hvis der sættes ressourcer af til, at de kan identificere familier, der har behov for hjælp i forbindelse med overvægt, og til at de kan følge op med ekstra besøg i de familier, så kan de virkelig gøre en stor forskel.

Kim Fleischer Michaelsen pegede på, at amningen lige som overgangskosten blandt andet spiller en rolle for udviklingen af overvægt, og at sundhedsplejersken vil kunne bidrage med vægtmonitorering og rådgivning om både kost og aktivitet i særligt udsatte familier.

Aktivitet og inaktivitet
Det er svært at tale om overvægt uden at komme ind på fysisk aktivitet og inaktivitet, og derfor var det tema også en del af konferencen.

Alle børn har brug for fysisk aktivitet og bevægelse, også de overvægtige, pegede professor og leder af Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund Pedersen, på:

- Både fordi fysisk aktivitet kan være med til at forebygge overvægt, men i lige så høj grad fordi fysisk aktivitet kan være med til at forebygge mange af de risikofaktorer, der er forbundet med overvægt, fx for højt blodtryk, forhøjet fedtstof i blodet og insulinresistens.

- Vi ved også, at børn, der bevæger sig, er mere glade. Omvendt ved vi, at børn der er overvægtige og svært overvægtige, rapporterer samme livskvalitet, som børn der ved, at de skal dø af cancer.

Hun understregde, at fx skolebaserede interventioner kan bidrage til at forebygge overvægt og risikofaktorer forbundet dermed.

Skærmtid
Når man taler om fysisk aktivitet og inaktivitet, så giver det mening også at kigge på børn og unges forbrug af skærm. Mængden af tid, som børn og unge bruger på at kigge på en skærm, er steget dramatisk de sidste ti år, og det er nærliggende at tro, at det kan påvirke forekomsten af overvægt.

- Der er desværre ikke meget evidens på området, forklarede lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Peter Lund Kristensen, fordi den digitale udvikling er gået så utrolig hurtigt, at forskningen ikke har kunnet følge med.

Meget tyder dog på, at der er en sammenhæng mellem børns skærmforbrug og væsentlige sundhedsrelaterede problemstillinger som eksempelvis fysisk inaktivitet, dårlig søvnkvalitet og usunde kostvaner.

- Man taler om, at skærmtiden stjæler tid fra fysisk aktivitet i børnenes liv. Man taler om, at skærmforbruget påvirker børnenes søvn, blandt andet sengetiderne, antal timers søvn og søvnkvalitet.

- Og man taler om, at børn i forbindelse med skærmtiden bliver påvirket af reklamer for særligt usunde fødevarer, at der omkring skærmtid opstår en særlig form for hygge- og snackkultur, hvor man spiser og drikker for mange usunde fødevarer og for få sunde, og man taler om, at skærmtiden kan distrahere børnenes sult- og mæthedsfornemmelse, så de ganske enkelt spiser mere, end de ellers ville have gjort.

Peter Lund Kristensen anbefalede på det grundlag, at man arbejder med fastsatte grænser for skærmtid i familien og også gerne på tværs af familier, fx i en skoleklasse.

Opgør med stigmatisering
På tværs af årsager og forebyggelsesmuligheder pegede mange af oplægsholderne på konferencen på, at det væsentligste strukturelle bidrag til at forebygge overvægt blandt børn og unge er et opgør med stigmatiseringen af overvægtige.

Netop fordi den generelle trivsel, eller mangel på samme, tilsyneladende er så tæt forbundet med udviklingen af overvægt, så er det de psykosociale faktorer, som det ifølge dem vil være mest gavnligt at gøre op med.

Thorkild Sørensen

Erik Hemmingsson

Lone Grøn

Torben Jørgensen

Torben Jørgensen, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Berit Lilienthal Heitmann

Kim Fleischer Michaelsen

Bente Klarlund Pedersen