Hvordan genopretter vi tilliden til sundhedsprofessionelle og faglige eksperter i en tid fyldt med fake news?

af nr.VFF@DADL.DK

Forskere, myndigheder og lægefagligheden skal blive bedre til at formidle fakta med følelser. Sådan lød budskabet da Vidensråd for Forebyggelse og Lægeforeningen holdt konference den 15. august for at sætte fokus på alternative fakta og nye veje i sundhedskommunikationen. Herunder, hvad vi kan lære af HPV-vaccinens historie.

23. juni 2017

Historier er stærkere end tal
Konferencens helt store spørgsmål var, hvordan vi undgår, at endnu en HPV-sag rammer Danmark. Og konklusionen var klar: sundhedsprofessionelle og faglige eksperter skal blive bedre til at indgå i en dialog med dem, de kommunikerer til og huske at tale med hjertet og ikke kun hjernen. Faglig direktør ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, rådede i den forbindelse forskningsverdenen og sundhedsmyndigheder til at kommunikere tydeligt og mindre datadrevet:

Vi må erkende, at historier er meget stærkere end tal. Sundhedsprofessionelle har været på herrens mark, fordi de ikke er vant til at håndtere historier, men tal. Jeg råder derfor forskere til at komme ned fra tårnet og i endnu højere grad møde bekymrede forældre og have modet til at indgå i debatten på sociale medier. Det er frem for alt vigtigt at holde fast i forskningen og forklare befolkningen, at der er forskel på dårlig og god forskning.

Professor i videnskabsteori og lektor ved Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen, var enig:

En overflod af data vil nogle gange føre til mere polarisering, paradoksalt nok. Det betyder, at vi skal arbejde mere med fortællinger, ikke på samme måde som man gør på de sociale medier, hvor man hurtigt kan komme ned i et buskads af følelser, som vi forskere ikke kan følge med i, men vi skal oversætte viden til fortællinger, der er meningsfulde for dem, der i sidste instans er forbrugere af vores viden og anbefalinger.

Ifølge læge og journalist ved Danmarks Radio, Peter Qvortrup Geisling, har sundhedsfaglige og myndigheder i det hele taget misforstået måden at kommunikere sundhedsfaglige budskaber på ved at tage afstand fra den virkelighed, de er en del af og føre elitærkommunikation:

Vi skal beskrive den virkelighed, vi er en del af i stedet for at fortælle danskerne en masse, vi tror, de har godt af. Denne elitære kommunikationsform er skidt, og vi opnår ikke det, vi gerne vil.

Hvad vi kan lære af HPV-sagen?
HPV-debatten har stået på i nogle år. Det gav anledning til at diskutere, hvad sundhedsfaglige og forskere kan lære af HPV-vaccinens historie. Forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak, delte sine erfaringer med de fremmødte:

Det gik op for os, at vi havde fremlagt tal og fakta og tænkte, at de talte for sig selv. Vi skulle længere frem i bussen, hvis vores budskaber skulle nå ud til den store gruppe af forældre, der var kommet i tvivl om vaccinens sikkerhed. Vi skulle ikke kun reagere på den aktive modstand, vi skulle også selv ud og sætte en dagsorden. Vi skulle markere en holdning, vi skulle turde drage en konklusion og sige ’derfor anbefaler vi vaccinen’.

For Mette Lolk Hanak og Kræftens Bekæmpelse var det en øjenåbner, da undersøgelser viste, at langt størstedelen af forældrene ikke valgte vaccinen fra, fordi de var imod den, men fordi de savnede fakta og en tydelig anbefaling af vaccinen. Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, erkendte samtidig, at sundhedsfaglige og myndigheder har været for langsomme til at tage hånd om de bivirkningsramte piger:

Læger, regionerne og Sundhedsstyrelsen handlede for sent og var ikke nærværende over for de syge piger, som ikke har fået en ordentlig behandling. Vi har været for langsomme til at reagere og har haft svært ved at tale om det.

Ifølge Peter Qvortrup Geisling, skal vi også turde tale om det, der gør ondt:

Vi skal altid have sandheden på bordet, og vi skal ikke være bange for at vise virkeligheden. Derfor skal vi også vise den kvinde, der dør af livmoderhalskræft. Det er en lige så vigtig del af historien.

Sådan undgår vi endnu en HPV-nedtur
HPV-problematikken ramte hårdt, og den faldende vaccinationsdækning kom bag på mange sundhedsfaglige. Derfor forsøgte deltagerne at reflektere over, hvordan vi undgår en tilsvarende sag. Det havde David Budtz Pedersen et bud på:

Myndigheder og forskere skal bygge tillid op. De skal lade være med at begå videnskabelig hybris og nedtone de videnskabelige usikkerheder. I stedet er det nødvendigt at inkludere borgere og patienter i en fælles dialog om, hvad videnskaben siger, og hvor den personlige dømmekraft er nødvendig. Videnskab har ikke svaret på alt, men den videnskabelige metode er den bedste kilde til viden om den verden, vi har. Det skal folk forstå.

Hvis vi i det hele taget vil undgå, at befolkningen fremover fravælger en vaccine og følger sundhedssystemets anbefalinger, skal forskere og myndigheder gentænke deres autoritet. Det mener Søren Brostrøm:

Mit eget bud på, hvordan vi kommer videre er, at man hele tiden skal gentænke, uanset hvilken rolle man har, hvordan man genetablerer sin autoritet, om man vil have den, og hvordan man indtager den.

Ifølge Mette Lolk Hanak skal vi sætte os i målgruppens sted:

Vi skal være der, hvor målgruppen og dialogen er, som i høj grad er på de sociale medier. Vi har været meget fakta-orienteret, men i dag bruger vi både hjerne og hjerte, når vi kommunikerer og  fokuserer mere på, hvad vaccinen beskytter imod.

Lars Igum Rasmussen opsummerede til slut eksperternes råd:

Hvis sundhedsprofessionelle og eksperter vil sætte en dagsorden, skal de gøre det hurtigere, de skal gøre det tydeligere, og de skal have følelserne med. Og hvis ikke de kan forklare det, så alle kan forstå det, så skal de lære det.

 

Konference: Alternative Fakta & Sundhedsformidling