Klarlunds klumme: Vi skal lære at spise sundt fra barnsben

af nr.VFF@DADL.DK

Familien skal sætte grænser, og samfundet bør gøre usunde fødevarer mindre tilgængelige. Sådan skriver Vidensrådets næstformand, Bente Klarlund, i sin klumme i Politiken og henviser til Vidensrådets rapport "Fremme af børn og unges sunde mad- og måltidsvaner".

14. marts 2018

"Desværre er der ikke et quickfix, når det gælder usunde madvaner hos børn. Der er tale om noget så træls som et komplekst problem, der kræver komplekse løsninger, der kommer 360 grader rundt om børnene. Det starter derhjemme, men samfundet har også en vigtig opgave, ikke mindst fordi der er stor ulighed i usunde madvaner. En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at de vigtigste samfundsmæssige faktorer for børns mad- og måltidsvaner er tilgængelighed, portionsstørrelser, pris og marketing. Der er brug for det lange seje træk," skriver hun i Politikens klumme.