Kom til konference om forebyggelse af nedsat frugtbarhed

af vps.vff

Vidensråd for Forebyggelse og Sex & Samfund afholder en konference om, hvordan samfundet bedst forebygger nedsat frugtbarhed. Konferencen finder sted i DGI-byen i København den 15. november 2016.

7. oktober 2016

Langt hovedparten af alle kvinder og mænd ønsker på et tidspunkt i livet af blive forældre. Men nedsat frugtbarhed har stor udbredelse i befolkningen, har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger og kan betegnes som en folkesygdom.
Trods adgang til fertilitetsbehandling af høj kvalitet i Danmark, så kompenserer behandlingen langt fra for de børnefødsler, som kvinder og par med nedsat frugtbarhed ønsker.

Derfor spørger Vidensråd for Forebyggelse og Sex & Samfund:

Hvordan forebygger vi nedsat frugtbarhed?

På konferencen offentliggøres Vidensrådets rapport ’Forebyggelse af nedsat frugtbarhed’ og forskerne bag rapporten præsenterer rapportens konklusioner og anbefalinger, som danner baggrund for debatten.

Konferencen foregår i DGI-byen tirsdag den 15. november 2016 klokken 16-18.30 i lokalet ’Sankt Hans Torv’ i CPH Conference. Se kort her. Indtjekning skal ske klokken 15.30.

Du kan læse hele det foreløbige program ved at klikke her.

Konferencens målgruppe er sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med unge og voksne i den reproduktive alder, samt politikere, som arbejder med nedsat frugtbarhed.

Tilmeld dig her
Deltagelse er gratis, og du kan tilmelde dig her. Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, dog med forbehold for, at max 3 personer fra hver arbejdsplads/organisation kan deltage, hvis konferencen overtegnes. 

Eventuelle spørgsmål rettes til
kommunikationskonsulent, Vibeke Pors Sagen 
tlf: 35448376 eller mail: vff@dadl.dk.