KOSTEKSPERT ER NYT MEDLEM AF VIDENSRÅDET

af kristian_b14

Professor Inge Tetens er udpeget som nyt medlem af Vidensråd for Forebyggelse

18. april 2013

Det er et stort plus for Vidensrådet, at rådets kompetencer bliver udbygget på netop kostområdet, som har stor bevågenhed både i befolkningen og i pressen.

Inge Tetens er professor i ernæring ved DTU Fødevareinstituttet og forsker i sammenhængen mellem kost og sundhed blandt andet med fokus på effekter af forskellige strategier til forbedring af befolkningens kostindtag. Desuden har hun stor viden om berigelse af fødevarer, brug af kosttilskud, effekten af kostkampagner samt strukturelle tiltag, hvor usund mad bliver skiftet ud med sund mad.