Ny rapport: Man kan faktisk ikke træne for meget

af svg@dadl.dk

Kan man være så fysisk aktiv, at det bliver sundhedsskadeligt eller ligefrem livsfarligt? Det sætter Vidensråd for Forebyggelse fokus på i rapporten ”Supermotionisme”. Med baggrund i nye store studier slår rapporten med stor sikkerhed fast, at selv meget store mængder fysisk aktivitet af høj intensitet ikke øger risikoen for tidlig død.

2. august 2021

I denne opdatering af en rapport om supermotionisme slår Vidensråd for Forebyggelse fast, at det ikke er forbundet med en større risiko for tidlig død at dyrke langvarig hård udholdenhedstræning, som fx langdistanceløb, triatlon, cykling, svømning og roning.

- Og vi kan ikke pege på nogen øvre grænse for, hvornår omfanget af fysisk aktivitet ikke længere har positive effekter, eller måske ligefrem bliver skadeligt, forklarer Kristian Overgaard, professor i idrætsbiologi ved Aarhus Universitet og formand for den arbejdsgruppe, der står bag rapporten ”Supermotionisme”.

Rapporten udkom første gang i 2014. Dengang var der meget få studier, der undersøgte dødeligheden hos supermotionister, og disse gav ikke et klart svar på, om dødeligheden kunne være forhøjet i en gruppe, der træner rigtig meget. I mellemtiden er der kommet nye og større studier, der giver anledning til at skærpe konklusionen.

Gør op med tidligere opfattelse
De nye konklusioner modererer den opfattelse, der indtil nu har været af, at der nok var et fald i dødelighed med en stigende mængde fysisk aktivitet, men at dødeligheden ved en vis øvre grænse så igen begyndte at stige. Nærmest som en U-kurve.

- En række nye studier og litteraturgennemgange har indsamlet data om fysisk aktivitet blandt tusindvis af deltagere over flere år og sammenholdt dem med registre over sygdomstilfælde og dødsfald, forklarer Kristian Overgaard.

- Og de viser entydigt, at der ikke er en øget risiko for tidlig død ved at være fysisk aktiv svarende til mange gange det anbefalede minimums-niveau.

Myndighederne anbefaler, at man minimum er fysisk aktiv med moderat intensitet i 30 minutter om dagen, og to gange om ugen med høj intensitet i 20 minutter.

Lyt til signaler fra hjertet
I Danmark dyrker cirka seks ud af ti voksne motion regelmæssigt. En lille del af dem, under 5 procent af den danske befolkning, falder ind under betegnelsen supermotionister, som karakteriseres ved at gennemføre hårde og langvarige træningspas stort set dagligt som en del af deres livsstil.

Og det skal de altså bare fortsætte med, understreger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, der også har siddet med i arbejdsgruppen bag rapporten.

- De skal selvfølgelig gøre det med omtanke, lytte til kroppens signaler og træne klogt op til store løb, så de undgår skader osv., men set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at sætte et loft over, hvor meget man kan træne.

Rapporten behandler også andre sundhedsmæssige konsekvenser af supermotionisme som sportshjerte, overbelastning, overtræning, forandringer i blod og muskler, immunsystemet og infektion. Og så er der et afsnit om mentale følger i form af træningsafhængighed.