Ny rapport om 0-9-åriges mentale helbred

af svg@dadl.dk

Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer, og der er behov for en national strategi.

25. august 2021

Mindst 16 procent af 0-9-årige børn har betydelige mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år.

Det er ganske mange børn, som dermed er i risiko for omfattende og unødvendige skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet, forklarer Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse:

- Ubehandlede mentale helbredsproblemer hos et barn kan ødelægge dagligdagen både for barnet og familien, og der er risiko for, at problemerne forværres, hvis børnene går for længe uden at få den rette hjælp.

- Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med jævnaldrende. På længere sigt er det barnets fremtidige uddannelse, familiedannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på spil.

De tidlige børneår har en stor betydning
Rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9-årige børn” kortlægger forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i aldersgruppen og peger derudover på risikofaktorer, beskyttende faktorer og ikke mindst på muligheder for tidlig indsats i form af sundhedsfremme og forebyggelse.

Aldersgruppen fra 0 til 9 år er vigtig, fordi udviklingen i denne periode er mere plastisk, det vil sige særligt modtagelig for omgivelsernes påvirkning. Det er den periode, hvor omgivelserne og barnets relationelle rammer har størst betydning for, hvordan barnet udvikler sig.

Et mylder af indsatser

Der er mange professionelle, som arbejder med sundhedsfremme og med at opspore mentale helbredsproblemer tidligt, fx i kommunernes familieafdelinger, i sundhedsplejen, i almen praksis, i dagtilbud, skoler og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Men vi ved ikke nok om, hvilke indsatser børnene og deres forældre tilbydes – og for hvem det virker eller ikke virker, konkluderer rapporten.

- Ser man på det mylder af indsatser, der er i kommuner, skoler og dagtilbud, står det klart, at vi ikke udnytter mulighederne for sundhedsfremme og forebyggelse godt nok. Det skaber usikkerhed og lidelse hos børn og forældre, hvis børnene går med ikke-erkendte mentale helbredsproblemer, pointerer Bjørn Holstein.

Rapportens kortlægning viser, at indsatserne til opsporing og behandling af børn med mentale helbredsproblemer ofte er udokumenterede, utilstrækkelige og tilfældige. Og der er et stort uudnyttet potentiale for at løfte området og lette børnenes og familiernes liv.

Social ulighed
Mentale helbredsproblemer rammer børn i alle miljøer, men der ses en stor social ulighed på området. Risikoen for at et barn diagnosticeres med en psykisk sygdom, er fx dobbelt så stor i familier, hvor forældrene har kort uddannelse som i familier, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse. Og risikoen er særligt høj for børn af forældre, der selv har psykisk sygdom eller sociale problemer.

Børn med kronisk somatisk sygdom er ligeledes særligt udsatte.

En national strategi
Det er arbejdsgruppens og Vidensråd for Forebyggelses anbefaling, at man vedtager en national strategi for børns mentale helbred. En strategi, der sikrer en sammenhæng på tværs af institutioner og sektorer i de tilbud og indsatser, der sættes i søen for et bedre mentalt helbred hos børn.

Se mere i rapporten, pressemeddelelsen og faktaarket, der ligger til download i venstrespalten af denne side.

Rapporten er støttet af TrygFonden.