Skal en pakke cigaretter koste 80 kroner?

af nr.VFF@DADL.DK

Forskningen viser, at markant højere priser er vejen til færre unge rygere. Men der er også andre veje til at få antallet af unge rygere bragt ned. Det kredsede en stor del af debatten om på en konference arrangeret af Vidensråd for Forebyggelse.

26. april 2018

Målet er klart, og det er alle enige om: Vi skal have bragt antallet af unge rygere ned. Helst helt ned på nul. Lige nu ryger 16 procent af danske unge mellem 16 og 24 år dagligt. Det er langt flere end i de øvrige nordiske lande. Og hvad endnu værre er, det er flere end for fem år siden, hvor 14 procent var dagligrygere i aldersgruppen.

Men vejen dertil er der flere meninger om. En ny rapport konkluderer, at markant højere pris er den bedste vej til at forebygge, at børn og unge ryger:

"Der er ingen tvivl om, at det, der har den største effekt, er prisen", forklarer Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, og som har været med til at skrive rapporten ”Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?”.

"Tobak er et produkt som så meget andet, og pris og efterspørgsel afspejler hinanden. Så når prisen bliver for høj, lader vi være med at købe det. Det gælder i særdeleshed børn og unge, som typisk ikke har så mange penge", uddyber hun.

Cigaretpriser er et svært politisk emne
Prisen på cigaretter har da også været til debat på politisk og beslutningstager-niveau, uden at der endnu er sket noget. Det er blandt andet frygten for en stigende grænsehandel, som holder mange politikere tilbage fra at sætte prisen så markant op.

Den frygt har Marlene Borst Hansen (MF) fra De Radikale ikke. Hun talte på konferencen om, at prisen endda sagtens kunne hæves til 90 kroner.

"Men det er vigtigt, at en prisstigning på cigaretter ikke sker gradvist med fem kroner ad gangen, det er faktisk min største frygt, fordi der så sker en langsom tilvænning til de høje priser, og så vil effekten udeblive", understregede hun.

Hendes kollega på Christiansborg, Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, er derimod ikke meget for at sætte konkrete tal på, hvor meget en pakke cigaretter skal koste fremover. Han vil hellere kæmpe kampen for færre unge rygere via markedsføringslovgivningen, blandt andet ved at indføre neutrale cigaretpakker uden producenternes logo og placering af cigaretterne under disken i kiosker og supermarkeder.

"Og så skal der i højere grad føres kontrol med, om butikkerne overholder forbuddet mod salg af tobak til unge under 18 år", slog han på.

Hans partifælle, Ulla Astman, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og næstformand i Danske Regioner, så dog gerne en cigaretpris på 80 kroner.

"I forhold til børns og unges helbred, så kan det overhovedet ikke sættes op mod en øget grænsehandel".

Markedsføring i det åbne og det skjulte
Det er heller ikke uvæsentligt, viser den nye rapport om forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Charlotta Pisinger peger netop på regulering af markedsføringen som et andet tiltag, der i høj grad kan påvirke børn og unges køb af cigaretter.

"De påvirkes af reklame for cigaretter i butikker og på cigaretpakkerne, ligesom tobaksproducenterne er massivt til stede både på sociale medier, festivaller og i film. På den måde er der en masse skjult markedsføring, som vi ikke tænker over", forklarer hun.

Norge viser vejen
I Norge er det lykkedes at nedbringe antallet af unge rygere fra 23 procent for 12 år siden til bare 3 procent nu. Det er sket som et resultat af en bred vifte af tiltag, blandt andet markant højere pris på cigaretter. I Norge koster en pakke cigaretter tæt på 90 kroner.

De norske resultater er nået ved hjælp af en stærk politisk vilje til at beskytte befolkningens, og i særdeleshed børns og unges, helbred, understreger afdelingschef i den norske Kreftforeningen, Ingrid Stenstadvold Ross:

"Man må huske på, at de allerfleste som bliver afhængige af tobak, bliver det længe før, de fylder 18 år. Det vil sige længe før, man selv har ret til at vælge. Og når man er 18 år, er man for længst blevet afhængig".

Jo tidligere rygedebut, jo større skader
Så af hensyn til afhængigheden er det vigtigt at sætte tidligt ind. Men også af hensyn til de sundhedsmæssige konsekvenser af rygningen, understreger Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin
lungemedicin og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Han ser i sit daglige arbejde patienter, der lider af blandt andet lungekræft og KOL som følge af rygning.

"Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, fordi jo tidligere man begynder at ryge, jo større er skaderne af rygning. Det har noget at gøre med, at alle de stoffer, der er i cigaretter, påvirker væv, der er i vækst meget mere, end når væv er vokset ud".

"Når man er teenager, så vokser ens hjerte og ens lunger stadig, og hvis man dér sætter ind med en giftig påvirkning, så gør det meget større skade, end hvis man egentlig er udvokset. Og det er et langt stykke hen ad vejen fuldstændig uoprettelig skade".

De sundhedsmæssige konsekvenser af rygning opstår for manges vedkommende tidligere i livet, jo tidligere man er begyndt at ryge, forklarer han.

"Det gør ondt på mig, når jeg ser en 40 eller 45-årig patient komme med en lungekræft eller svær KOL, og jeg kan høre, når jeg snakker med dem, at de er begyndt at ryge som 12-årige. For så sidder jeg og tænker, at ”ja, hvis du var begyndt som 32-årig, så havde jeg måske aldrig mødt dig”.

Rapporten ”Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?” er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse med støtte fra TrygFonden.