Spørgsmål og svar om psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Formanden for arbejdsgruppen bag Vidensrådets nye rapport, Merete Nordentoft, svarer på spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt at have fokus på livsstilshjælp til personer med psykisk sygdom 

2. januar 2013

Hvorfor har I valgt at sætte fokus på livsstilen hos personer med psykisk sygdom?
Det har vi, fordi vi vidste, at livsstilen blandt/hos? mennesker med psykisk sygdom ikke var forbedret i samme omfang, som det er sket i baggrundsbefolkningen. Vi arbejdede ud fra den hypotese, at der var brug for en forstærket indsats på dette område, og vi ville gerne have overblik over, hvad man ved om effekten af indsatser i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet.

At psykisk syge har ringere helbred og dør for tidligt er velkendt. Men hvad er det nye i jeres rapport?
Vi tager udgangspunkt i nye danske tal for overdødelighed og oversygelighed. Og så har vi ny landsdækkende dansk dokumentation for, hvor stort problemet er.

Og hvad er rapportens hovedkonklusioner?
Der er øget dødelighed både blandt mennesker med skizofreni, bipolar sygdom og depression, og den forventede levetid er forkortet med 15-20 år. Der er overdødelighed ved alle dødsårsager, men hjertekarsygdomme betyder mest.

Mennesker med skizofreni har ringere helbred end andre, specielt hvad angår risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Det drejer sig om, at flere er overvægtige, har forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker eller forhøjet niveau af fedtstoffer i blodet. Generelt har personer med psykiske lidelser en dårligere livsstil. Flere ryger, spiser usund kost og er inaktive. Men de har, i ligeså stort omfang som baggrundsbefolkningen, et ønske om at ændre livsstil.