Vi kan ikke blive ved med at lade vores børn og unge mistrives

af nr.VFF@DADL.DK

Flere og flere børn og unge mistrives, og mange føler sig stressede, angste og deprimerede. Det har fået Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Socialrådgiverforening og Det Sociale Netværk/headspace Danmark til at gå sammen om en workshop, der skal gøre op med den mentale mistrivsel og bringe løsninger på bordet

12. september 2017

I et forsøg på at vende udviklingen ønsker arrangørerne af workshoppen at skabe et forum, hvor deltagerne i fællesskab skal forsøge at identificere og formulere løsninger, der har en dokumenteret positiv effekt på unges mentale helbred. Løsningsforslagene vil blive samlet til et katalog med konkrete forslag, der kan øge den mentale trivsel blandt de unge. Det er ambitionen, at forslagene vil kunne indgå i de faglige og politiske prioriteringer af indsatser på området.

 

Workshoppen finder sted onsdag den 13. september på Østergade 5, 3. sal, 1100 København K.

Du finder pressemeddelelse for workshoppen og dagens program på denne side.

For yderligere information: Kontakt særlig rådgiver, Søren Mejrup Jensen, i Det Sociale Netværk/headspace Danmark på mail sm@detsocialenetvaerk.dk eller på telefon 2724 5832.