Nyhed

Invitation: Hybridseminar om fremme af mental sundhed på ungdomsuddannelser

Tag dine kolleger med til gratis online hybridseminar om fremme af mental sundhed i ungdomsuddannelsesregi.

I samarbejde med Sund By-netværket og Social Talks inviterer Vidensråd for Forebyggelse til seminar om mulighederne for at fremme mental sundhed og forebygge mentale helbredsproblemer på ungdomsuddannelser.

hybridseminar mental sundhed ungdomsuddannelse

På seminaret præsenteres forskningen på området, som er samlet i Vidensråd for Forebyggelses rapport ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år”, og hvad den peger på som væsentlige indsatsområder i forhold til fremme mental sundhed hos unge, ligesom der vil være inspiration fra dansk praksis.

Målgruppe

Den kommunale virkelighed er forskellig fra kommune til kommune, og derfor er målgruppen kommunerne imellem ikke nødvendigvis ens. Nedsæt en lokal gruppe af nye folk eller ud fra et eksisterende arbejdsfællesskab, der arbejder med unges trivsel og forebyggelse af mentale helbredsproblemer på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Fx konsulenter og ledere i den kommunale forvaltning, som har eller kan tage ansvar for mental sundhed på ungdomsuddannelser samt ledere og nøglemedarbejdere på ungdomsuddannelserne (fx UU-vejleder, SSP-vejleder, mentorer, mv).

Det er centralt for udbyttet af seminaret, at en person med tværgående ansvar eller ledelsesansvar er med i gruppen.

Indholdet

På tidspunktet for seminaret mødes gruppen lokalt for at deltage i seminaret. Hybridseminaret veksler mellem virtuelle oplæg, fysisk workshop i gruppen og fælles opsamlende virtuel dialog med mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Hele seminaret varer 2 timer og 45 minutter

Den fysiske workshop vil blive faciliteret af en af medarbejderne i gruppen, som vi – inden afviklingen af hybridseminaret– vil undervise i at facilitere denne dialog og læring. Undervisning af facilitatoren vil foregå på et online facilitatorkursus af en times varighed.

De to oplægsholdere på seminaret:

  • Pia Jeppesen. Overlæge i børne- og ungdomspsykiatri. Hun vil pege på tre faktorer, der er nødvendige, for at støtte op om unges mentale sundhed. Pia Jeppesen var forperson for den arbejdsgruppe, der skrev Vidensråd for Forebyggelses rapport om børn og unges mentale sundhed og sygdom, som udkom i 2020.
  • Mette Skov Stoffer. Sundhedskonsulent i Vejle Kommune. Hun arbejder på tværs af kommunens forvaltninger og frivillige foreninger og uddannelsesinstitutioner, og hun har stor og bred erfaring i at arbejde med unges mistrivsel. Hun vil give et indblik i, hvordan Vejle Kommune arbejder med at vende mistrivsel til trivsel blandt kommunes unge, og hvordan de fokuserer på at få unge over i positive fællesskaber.

Hybridseminaret udbydes fire gange på følgende datoer:

  • 13/12 2023 Kl. 09:00 - 11:45 (er afviklet)
  • 16/01 2024 Kl. 09:00 - 11:45 (er afviklet)
  • 25/01 2024 Kl. 13:00 - 15:45 (er afviklet)
  • 7/2 2024 kl. 09.00 - 11.45
  • 29/02 2024 Kl. 09:00 - 11:45

Tilmeld dig på Social Talk's hjemmeside