Supermotionisme
Kan man være så fysisk aktiv, at det bliver sundhedsskadeligt eller ligefrem livsfarligt? Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum, når historier om topidrætsfolk, der falder pludseligt om med hjertestop, rammer forsiderne.
Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået litteraturen og kan afblæse bekymringen
Fysisk aktivitet er godt for os. Det ved vi. Men kan det også blive for meget? En større del af befolkningen er begyndt at dyrke udholdenhedsidræt som fx maratonløb, ultraløb, triatlon, ironman, langdistancecykling osv., og det har rejst spørgsmålet om, om det faktisk kan være sundhedsskadeligt at dyrke den fysiske aktivitet i meget stort omfang. Et spørgsmål der med mellemrum stjæler dagsordenen, særligt i kølvandet på at en atlet, som det sker en sjælden gang, er faldet død om i forbindelse med hårde og langvarige idrætskonkurrencer.
Allerede i 2014 satte Vidensråd for Forebyggelse fokus på spørgsmålet i rapporten ”Supermotionisme”. Dengang var der meget få studier, der undersøgte dødeligheden hos supermotionister, og disse gav ikke et klart og entydigt svar på, om dødeligheden kunne være forhøjet i en gruppe, der træner rigtig meget.
I mellemtiden er der kommet nye og større studier, der giver anledning til at skærpe konklusionen. Derfor har vi opdateret rapporten fra 2014.
De nye konklusioner gør op med den opfattelse, der indtil nu har været af, at der nok var et fald i dødelighed med en stigende mængde fysisk aktivitet, men at dødeligheden ved en vis øvre grænse så igen begyndte at stige. Nærmest som en U-kurve. Man har i de nye store befolkningsundersøgelser indsamlet data om fysisk aktivitet blandt tusindvis af deltagere over flere år og sammenholdt dem med registre over sygdomstilfælde og dødsfald, og de viser entydigt, at der ikke er en øget risiko for tidlig død ved at være fysisk aktiv svarende til mange gange det anbefalede minimums-niveau.
I Vidensråd for Forebyggelses rapport belyses forskellige sundhedsmæssige aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning, lige fra de overordnede helbredseffekter som hjertesygdom og død til overbelastningsskader og træningsafhængighed.
Supermotionisme
Kan man være så fysisk aktiv, at det bliver sundhedsskadeligt eller ligefrem livsfarligt? Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum, når historier om topidrætsfolk, der falder pludseligt om med hjertestop, rammer forsiderne.
Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået litteraturen og kan afblæse bekymringen
Relaterede rapporter
Fysisk aktivitet - Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen
Det er aktuelt en udfordring, at motion og bevægelse med den nye skolereform skal integreres i børnenes skoledag. I en ny omfattende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er den videnskabelige litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skoleregi på læring, trivsel og sundhed blevet samlet.
Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led
En stor del af den danske befolkning lider af muskelskeletsygdomme. Det er smertefuldt og hæmmer funktionsevnen, og for eksempel lider mere end 10 procent af den voksne befolkning af artrose.
Stillesiddende adfærd
Både på arbejdet og i fritiden bruger vi en stor del af vores tid på at sidde stille, typisk foran computer og tv. Men også den passive transport og udviklingen inden for kommunikationsteknologi og arbejdspladsens indretning bidrager til en mere stillesiddende livsstil.